L-N-J vanskeligheder støder jeg rimelig ofte på, og de kan være ret sejlivede. Jeg havde på et tidspunkt en elev i indskolingen, som konsekvent udtalte L som J. Der var arbejdet ud fra Metafon-principper i børnehaven, så barnet var mester i at skelne L fra J.
Jeg oplever, at børn af og til har lettere ved at udtale L i konsonantgrupper, så jeg afprøvede barnets udtale af L i alle konsonantgrupper og positioner (initialt, finalt og inde i ord).
Barnet kunne godt placere tungen rigtig bag fortænderne i overmunden, men ikke producere en god L-lyd.
Bogen "Udtalemangler" af Bo Ege, Bent Aage Larsen og Carl Anker Christiansen har mange gode ideer til, hvordan man kan guide barnet til at producere lydene. For min elev virkede det at række tungespidsen op mod næsen og herefter producere L med tungespidsen liggende på overlæben uden for munden. På den måde undgik vi, at barnets tunge smuttede ind i munden og lavede et J i stedet.
Barnets forældre observerede, at det var svært for barnet at lave en spids tunge. Barnets tunge blev ligesom for bred. Derfor afprøvede vi "tongue tip" sættet fra TalkTools https://talktools.com/products/tongue-tip-tools. Det er et redskab, som kort sagt går ud på, at barnet skal flytte en lille kugle fra undermunden til overmunden med tungespidsen og holde kuglen dér. Vi gennemgik ikke hierarkiet, som det beskrives i vejledningen.
Jeg aftalte med forældrene og barnet, at de øvede sig hjemme i at 1. træne med redskabet, så barnet flyttede kuglen fra undermund til overmund 5 gange. De trænede en gang dagligt i forbindelse med tandbørstning. 2. At forældrene og barnet øvede sig i at producere L-lyden isoleret med tungespidsen liggende på overlæben uden for munden.
3 uger senere
Tre uger senere er stadig, at barnet fortsat forbedrer sin udtale af L. Forældrene har observeret, at barnet har lettest ved at sige L foran I og E, fx i "lide" og "le".
