PROMPT-erfaringer

 I 2018 deltog jeg i kurset "introduction to PROMPT". Det var et meget spændende kursus. Desværre har det ikke været så let for mig at komme i gang med at praktisere metoden af flere årsager. Jeg havde måske nok forventet, at man ligesom lærte at trykke barnet det rigtige sted i ansigtet, og så kunne det bare sige "K" og "G", men sådan var det ikke lige. Det er til gengæld en metode, hvor man tænker i bevægelser fremfor lyde, og det kræver at man gentænker sin undervisning, både hvad angår aktiviteter og hvad angår målsætninger.

Her vil jeg dele mine erfaringer med mit første PROMPT-undervisningsforløb. Jeg håber, at mine erfaringer måske kan være nyttige for andre.

Baggrundsoplysninger og målsætning

Pigen, jeg arbejder med, er 3,1 år gammel og har verbal dyspraksi. Jeg har udfyldt en System Analysis Observation og fundet følgende vanskeligheder: Niveau 3: Vanskeligheder med graduering af kæbeåbning - enten sammenbidt eller for åben. Der ses desuden sliding i kæbeleddet. Niveau 4: Vanskeligheder med læberunding. Samt vanskeligheder på niveau 5, 6 og 7. Hun har vanskeligt ved CVC-ord - især når vokalen er rundet.

Målsætning: 1. Forbedring af kæbeåbningsgrad, især ved stor åbning, så munden ikke åbnes for meget. Jeg arbejder med CV og VC ord (jeg startede med CVC-ord, men det var for svært) 2. At kæben forbliver i midtlinjen – altså ingen sliding. 3. Bred runding i VC og CV ord

Aktiviteter

Billedlotteri 

Målord ”pige” og ”par”.  Jeg bruger parameterprompts til at hjælpe barnet med at opnå den korrekt åbningsgrad på vokalerne. Aktiviteten er en slags billedlotteri - jeg har sat velcro på brikkerne for at gøre det lidt sjovere.

Stolespil: Går ud på at stable små plasticstole oven på hinanden uden at de vælter.

Målord: Op, bum.

Bombespil:

Målord: Bøh, bi (som er et af mit barns favoritord, som er medtaget for at give hende succes) og bum.

Brug af prompts

I øjeblikket bruger jeg primært parameter prompts til at støtte mit barns kæbe - både ifht. åbningsgrad og sliding. Jeg kan se på video efterfølgende, at det hjælper mit barn til mere præcise produktioner. 

Feedback

Her er noget, jeg virkelig arbejder på at blive bedre til. Feedback. Konkret og præcis. Jeg vil helst ikke gøre ”mine” børn kede af det, og derfor er jeg slem til at give positiv, ukonkret feedback. Og det resulterer nok ikke i så meget læring, som hvis jeg fortalte dem, hvad de gjorde godt og hvad de skal ændre – og hvordan de skal ændre det, ikke mindst. Jeg kan se på videoer af andre (ofte amerikanske) logopæder, at de er gode til at fortælle deres elever, hvad de skal gøre. ”Rund mund”, ”lille mund”, ”kæben skal blive i midten – lige op og ned” og tilsvarende konkret feedback.

De maaaange gentagelser

Når jeg så op på 100 gentagelser af målordene i hver undervisningstime? Svaret er....nej. Og prompter jeg målordene perfekt hver gang....svaret er desværre også nej. Nogen dage er min 3-årige motiveret, og vi når op på en del gentagelser. Andre gange ikke. Nogen gange får jeg lov at prompte. Andre gange ikke. 

Status februar

Jeg har arbejdet med målsætningerne 6 undervisningsgange a ca 30 min. Mit barn lykkes efterhånden godt med målordene, så jeg har hævet niveauet lidt.

Mål for stadie III: Etablering af nedre grænse for kæbeåbning.

Målord: Pip, pap

Mål for stadig IV: Læberunding

Målord: Bob, bøh, bum

Jeg har investeret i en "Pop up pirate", som er et fantastisk spil, der indbyder til mange ordgentagelser. Alle børn, jeg har prøvet det med indtil videre elsker det :-) Ordgentagelserne får jeg ved at lade børnene "købe" sværd ved at sige målordene.

Jeg bruger primært parameter prompts til at støtte barnets kæbe.

Boganbefaling: Fingerrejsen

Fingerrejsen er skrevet af Anneli Tisell & Iréne Johansson. Det er en fantastisk bog, som jeg ofte anbefaler til børn, som ikke spontant bruger så meget lyd. Fingerrejsens tekst består af lyde og sjove små lydord, som lægger op til, at den voksne, der læser, bruger masser af sprogmelodi - hvilket ofte er motiverende for barnet at efterligne. Man skal ofte læse den nogle gange, før barnet fanger ideen. Man kan bruge sine fingre til at rejse igennem siderne, eller man kan bruge en figur, fx et plastikdyr.

Bogen findes i flere udgaver. Den ene udgave har "kun" billeder. I den anden udgave (som vist er den nyeste - den uden spiralryg) gemmer babblerne-figurerne sig rundt omkring på siderne, hvilket især er sjovt, hvis barnet kender babblerne. 

Forside. Bogen findes i to udgaver. Dette er så vidt jeg ved den gamle udgave.

Teksten består af sjove lyde

Bogen indeholder også småord (op, ned, hop, bum mv)som kan være motiverende for barnet at sige.

Den kan fx købes her: https://www.karlstadmenow.dk/shop/fingerrejsen-2-0-305p.html 

ReST som telepraksis?

Pga. covid-19 restriktioner har jeg været nødt til at gennemføre meget arbejde via Skype, heriblandt dyspraksiundervisning. Heldigvis er der evidens for, at ReST kan gennemføres som onlineundervisning. Thomas, McCabe, Ballard og Lincoln har i 2016 undersøgt effekten af ReST gennemført som "telehealth". De har afprøvet undervisningen på fem børn i alderen 5-11 år, som alle forbedrede deres produktion. Abstract kan findes her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27161038/

Mine erfaringer med onlineundervisningen:

Mundaflæsning: Jeg har indtryk af, at det påvirker min elevs udbytte, at det er sværere at mundaflæse over en skype-forbindelse, som til tider hakker. Til gengæld er det lettere for mig at observere min elevs mundbevægelser og holde øje med fx sliding i kæbeled og vanskeligheder med læberunding. 

Bedre feedback? Som en sidegevinst til at onlineformatet giver bedre "ro" til at få set min elevs mundbevægelser ordentligt, bliver min feedback også mere præcis og forhåbentlig brugbar. Jeg får fx sagt ting som "husk at holde kæben i midten", "læberne skal være mere runde" og tilsvarende - jeg kan se og høre, at det hjælper min elev ifht. hans oralmotoriske vanskeligheder, hvor jeg stadig ser lejlighedsvis glidning i kæbeled ved stor åbningsgrad og vanskeligheder med læberunding.

Lyd: Min elev har oftere brug for, at jeg gentager ordene i øvefasen. Jeg er jævnligt ude for, at min elev ikke har hørt første del af ordet. Jeg regner med, at det er pga. lag i lyden.

Pauseaktivitet: Onlineformatet kræver, at man tænker lidt kreativt ifht pauseaktivteten. Vi har fundet ud af at gennemføre et kortspil online, på den måde, at vi har hver vores sæt spillekort og så viser hinanden kortene via kameraet. Det virker fint. 

Brug af slideshow: Jeg har hele brugt et slideshow i min undervisning - det bruger jeg også i onlineundervisningen. Jeg har indtryk af, at det hjælper min elev at kunne se ordene på skrift - og det gør det lettere at følge med i, hvor vi er nået til. 

Hvad vil de ha'?

Hvad er det egentlig de vil ha', lærerne, pædagogerne og forældrene? Vil de ha' det samme? Afhænger det mon af barnets vanskelighed, graden af vanskeligheder, barnets alder? Og hvor meget vil de ha' af det og hvor ofte?

Det er spørgsmål, jeg vil forsøge at finde svar på og samle her.

Det handler jo lidt om det der med konsultativ praksis. Dorthe Hansen har skrevet Phd om "Modernisering i logopædisk praksis" i 2010. Hendes projekt kan findes her: https://www.sdu.dk/-/media/files/forskning/phd/phd_hum/afhandlinger/2010/dorthe+hansen.pdf

Danmarks Lærerforening undersøgte i 2018 organiseringen af PPR-enheder og konkluderede, at der er stor forskel på betjeningen landet over: https://www.folkeskolen.dk/654083/store-forskelle-paa-ppr-landet-over-vaekker-bekymring-

Forskningsprojekt om samarbejdet mellem lærere og interne og eksterne ressourcepersoner omkring inklusion i skolen: https://www.nubu.dk/forskning/approaching-inclusion/

Indlægget er under løbende opdatering/udvikling.