I 2018 deltog jeg i kurset "introduction to PROMPT". Det var et meget spændende kursus. Desværre har det ikke været så let for mig at komme i gang med at praktisere metoden af flere årsager. Jeg havde måske nok forventet, at man ligesom lærte at trykke barnet det rigtige sted i ansigtet, og så kunne det bare sige "K" og "G", men sådan var det ikke lige. Det er til gengæld en metode, hvor man tænker i bevægelser fremfor lyde, og det kræver at man gentænker sin undervisning, både hvad angår aktiviteter og hvad angår målsætninger.
Her vil jeg dele mine erfaringer med mit første PROMPT-undervisningsforløb. Jeg håber, at mine erfaringer måske kan være nyttige for andre.
Baggrundsoplysninger og målsætning
Pigen, jeg arbejder med, er 3,1 år gammel og har verbal
dyspraksi. Jeg har udfyldt en System Analysis Observation og fundet følgende
vanskeligheder: Niveau 3: Vanskeligheder med graduering af kæbeåbning - enten
sammenbidt eller for åben. Der ses desuden sliding i kæbeleddet. Niveau 4:
Vanskeligheder med læberunding. Samt vanskeligheder på niveau 5, 6 og 7. Hun har vanskeligt ved CVC-ord - især når vokalen er rundet.
Målsætning:
1. Forbedring af kæbeåbningsgrad, især ved stor åbning, så munden ikke
åbnes for meget. Jeg arbejder med CV og VC ord (jeg startede med CVC-ord, men
det var for svært) 2. At kæben forbliver i midtlinjen – altså ingen sliding. 3.
Bred runding i VC og CV ord
Aktiviteter
Målord ”pige” og ”par”. Jeg bruger parameterprompts til at hjælpe
barnet med at opnå den korrekt åbningsgrad på vokalerne. Aktiviteten er en
slags billedlotteri - jeg har sat velcro på brikkerne for at gøre det lidt
sjovere.
Målord: Op, bum.
Bombespil:
Målord: Bøh, bi (som er et af mit barns favoritord, som er
medtaget for at give hende succes) og bum.
Brug af prompts
I øjeblikket bruger jeg primært parameter prompts til at støtte mit barns kæbe - både ifht. åbningsgrad og sliding. Jeg kan se på video efterfølgende, at det hjælper mit barn til mere præcise produktioner.
Feedback
Her er noget, jeg virkelig arbejder på at blive bedre til.
Feedback. Konkret og præcis. Jeg vil helst ikke gøre ”mine” børn kede af det,
og derfor er jeg slem til at give positiv, ukonkret feedback. Og det resulterer
nok ikke i så meget læring, som hvis jeg fortalte dem, hvad de gjorde godt og
hvad de skal ændre – og hvordan de skal ændre det, ikke mindst. Jeg kan se på
videoer af andre (ofte amerikanske) logopæder, at de er gode til at fortælle
deres elever, hvad de skal gøre. ”Rund mund”, ”lille mund”, ”kæben skal blive i
midten – lige op og ned” og tilsvarende konkret feedback.
Mål for stadie III: Etablering af nedre grænse for kæbeåbning.
Målord: Pip, pap
Mål for stadig IV: Læberunding
Målord: Bob, bøh, bum
Jeg har investeret i en "Pop up pirate", som er et fantastisk spil, der indbyder til mange ordgentagelser. Alle børn, jeg har prøvet det med indtil videre elsker det :-) Ordgentagelserne får jeg ved at lade børnene "købe" sværd ved at sige målordene.
Jeg bruger primært parameter prompts til at støtte barnets kæbe.