Forældre med til logopæd

Siden januar 2022 har min kollega og jeg tilbudt undervisningforløb for børn med store udtalevanskeligheder. Undervisningen foregår i et lokale på en skole centralt placeret i kommunen. Forældrene deltager i undervisningen og det er i de fleste tilfælde en fordel af flere årsager :-) 

Her er lidt refleksioner over fordele og ulemper ved denne model:

Tid

Jeg sparer tid, når jeg ikke skal køre rundt mellem børnehaverne - både på transport, men også på at pakke materialer frem og tilbage, finde barnet og finde et sted at være. Så jeg kan nå at undervise flere børn, end jeg ellers kunne.

Forældrene er med

Forældre ser undervisningen og har mulighed for at stille spørgsmål. Jeg kan give bedre og mere konkret vejledning, når forældrene selv har set, hvad der foregår. Forældrene har lettere ved at arbejde med hjemmearbejdet, fordi de har fået en grundigere instruktion. 

Det er lettere at tale om vanskeligheder, der dukker op under vejs og finde løsninger. En typisk vanskelighed er, at barnet ikke er motiveret for at øve derhjemme.

Børn, som er mere trygge - eller som er mere generte

De fleste børn jeg ser, trives godt med at have en forældrer med. Nogle børn bliver meget generte af at have deres forældre med. Så har vi mulighed for, at forældre venter i lokalet ved siden af. 

Børnehaven er længere væk

En udfordring ved denne model er, at børnehaven er længere væk - det er vanskeligt for mig at vejlede personalet i, hvordan de støtter barnets sproglige udvikling, når jeg ikke kommer i børnehaven. Når et undervisningsforløb er slut, har børnehavens logopæd derfor en opgave i at hjælpe personalet igang. 

Kan forældrene virkelig godt det?

Før vi startede, var vi usikre på, om det overhovedet var muligt. De fleste forældre arbejder jo i dagtimerne. Men det har vist sig, at det er muligt. Vi forsøger at imødekomme folks ønsker om ugedag og tidspunkt (indenfor almindelig arbejdstid). Vi kører undervisningsforløb på 8 undervisningsgange a 45 min. 

Erfaringer med Multiple Oppositions

Multiple Oppositions er en undervisningsmetode, som er velegnet børn med udtalevanskeligheder, hvis udtale er præget af fonemkollaps. Det betyder, at barnet udtaler mange lyde som den samme lyd. Jeg møder især børn, der erstatter mange lyde med G eller D. 

Man kan læse mere om metoden her: https://adventuresinspeechpathology.com/when-to-use-the-multiple-oppositions-approach-in-speech-therapy/

Jeg synes, det var lidt svært at forstå, hvordan det skulle gennemgøres i praksis (med den begrænsede tid jeg har til at sætte mig ind i sagerne...). Men jeg fandt denne fine video på youtube, som viste det virkelig godt: https://www.youtube.com/watch?v=tdjL4UX7NIQ

Fremgangsmåden i videoen gør det tydeligt for barnet - og forældrene - at der er forskel på lydene og at det er vigtigt at få lavet den forskel, når man udtaler ordet.

PROMPT-erfaringer

 I 2018 deltog jeg i kurset "introduction to PROMPT". Det var et meget spændende kursus. Desværre har det ikke været så let for mig at komme i gang med at praktisere metoden af flere årsager. Jeg havde måske nok forventet, at man ligesom lærte at trykke barnet det rigtige sted i ansigtet, og så kunne det bare sige "K" og "G", men sådan var det ikke lige. Det er til gengæld en metode, hvor man tænker i bevægelser fremfor lyde, og det kræver at man gentænker sin undervisning, både hvad angår aktiviteter og hvad angår målsætninger.

Her vil jeg dele mine erfaringer med mit første PROMPT-undervisningsforløb. Jeg håber, at mine erfaringer måske kan være nyttige for andre.

Baggrundsoplysninger og målsætning

Pigen, jeg arbejder med, er 3,1 år gammel og har verbal dyspraksi. Jeg har udfyldt en System Analysis Observation og fundet følgende vanskeligheder: Niveau 3: Vanskeligheder med graduering af kæbeåbning - enten sammenbidt eller for åben. Der ses desuden sliding i kæbeleddet. Niveau 4: Vanskeligheder med læberunding. Samt vanskeligheder på niveau 5, 6 og 7. Hun har vanskeligt ved CVC-ord - især når vokalen er rundet.

Målsætning: 1. Forbedring af kæbeåbningsgrad, især ved stor åbning, så munden ikke åbnes for meget. Jeg arbejder med CV og VC ord (jeg startede med CVC-ord, men det var for svært) 2. At kæben forbliver i midtlinjen – altså ingen sliding. 3. Bred runding i VC og CV ord

Aktiviteter

Billedlotteri 

Målord ”pige” og ”par”.  Jeg bruger parameterprompts til at hjælpe barnet med at opnå den korrekt åbningsgrad på vokalerne. Aktiviteten er en slags billedlotteri - jeg har sat velcro på brikkerne for at gøre det lidt sjovere.

Stolespil: Går ud på at stable små plasticstole oven på hinanden uden at de vælter.

Målord: Op, bum.

Bombespil:

Målord: Bøh, bi (som er et af mit barns favoritord, som er medtaget for at give hende succes) og bum.

Brug af prompts

I øjeblikket bruger jeg primært parameter prompts til at støtte mit barns kæbe - både ifht. åbningsgrad og sliding. Jeg kan se på video efterfølgende, at det hjælper mit barn til mere præcise produktioner. 

Feedback

Her er noget, jeg virkelig arbejder på at blive bedre til. Feedback. Konkret og præcis. Jeg vil helst ikke gøre ”mine” børn kede af det, og derfor er jeg slem til at give positiv, ukonkret feedback. Og det resulterer nok ikke i så meget læring, som hvis jeg fortalte dem, hvad de gjorde godt og hvad de skal ændre – og hvordan de skal ændre det, ikke mindst. Jeg kan se på videoer af andre (ofte amerikanske) logopæder, at de er gode til at fortælle deres elever, hvad de skal gøre. ”Rund mund”, ”lille mund”, ”kæben skal blive i midten – lige op og ned” og tilsvarende konkret feedback.

De maaaange gentagelser

Når jeg så op på 100 gentagelser af målordene i hver undervisningstime? Svaret er....nej. Og prompter jeg målordene perfekt hver gang....svaret er desværre også nej. Nogen dage er min 3-årige motiveret, og vi når op på en del gentagelser. Andre gange ikke. Nogen gange får jeg lov at prompte. Andre gange ikke. 

Status februar

Jeg har arbejdet med målsætningerne 6 undervisningsgange a ca 30 min. Mit barn lykkes efterhånden godt med målordene, så jeg har hævet niveauet lidt.

Mål for stadie III: Etablering af nedre grænse for kæbeåbning.

Målord: Pip, pap

Mål for stadig IV: Læberunding

Målord: Bob, bøh, bum

Jeg har investeret i en "Pop up pirate", som er et fantastisk spil, der indbyder til mange ordgentagelser. Alle børn, jeg har prøvet det med indtil videre elsker det :-) Ordgentagelserne får jeg ved at lade børnene "købe" sværd ved at sige målordene.

Jeg bruger primært parameter prompts til at støtte barnets kæbe.

Boganbefaling: Fingerrejsen

Fingerrejsen er skrevet af Anneli Tisell & Iréne Johansson. Det er en fantastisk bog, som jeg ofte anbefaler til børn, som ikke spontant bruger så meget lyd. Fingerrejsens tekst består af lyde og sjove små lydord, som lægger op til, at den voksne, der læser, bruger masser af sprogmelodi - hvilket ofte er motiverende for barnet at efterligne. Man skal ofte læse den nogle gange, før barnet fanger ideen. Man kan bruge sine fingre til at rejse igennem siderne, eller man kan bruge en figur, fx et plastikdyr.

Bogen findes i flere udgaver. Den ene udgave har "kun" billeder. I den anden udgave (som vist er den nyeste - den uden spiralryg) gemmer babblerne-figurerne sig rundt omkring på siderne, hvilket især er sjovt, hvis barnet kender babblerne. 

Forside. Bogen findes i to udgaver. Dette er så vidt jeg ved den gamle udgave.

Teksten består af sjove lyde

Bogen indeholder også småord (op, ned, hop, bum mv)som kan være motiverende for barnet at sige.

Den kan fx købes her: https://www.karlstadmenow.dk/shop/fingerrejsen-2-0-305p.html 

ReST som telepraksis?

Pga. covid-19 restriktioner har jeg været nødt til at gennemføre meget arbejde via Skype, heriblandt dyspraksiundervisning. Heldigvis er der evidens for, at ReST kan gennemføres som onlineundervisning. Thomas, McCabe, Ballard og Lincoln har i 2016 undersøgt effekten af ReST gennemført som "telehealth". De har afprøvet undervisningen på fem børn i alderen 5-11 år, som alle forbedrede deres produktion. Abstract kan findes her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27161038/

Mine erfaringer med onlineundervisningen:

Mundaflæsning: Jeg har indtryk af, at det påvirker min elevs udbytte, at det er sværere at mundaflæse over en skype-forbindelse, som til tider hakker. Til gengæld er det lettere for mig at observere min elevs mundbevægelser og holde øje med fx sliding i kæbeled og vanskeligheder med læberunding. 

Bedre feedback? Som en sidegevinst til at onlineformatet giver bedre "ro" til at få set min elevs mundbevægelser ordentligt, bliver min feedback også mere præcis og forhåbentlig brugbar. Jeg får fx sagt ting som "husk at holde kæben i midten", "læberne skal være mere runde" og tilsvarende - jeg kan se og høre, at det hjælper min elev ifht. hans oralmotoriske vanskeligheder, hvor jeg stadig ser lejlighedsvis glidning i kæbeled ved stor åbningsgrad og vanskeligheder med læberunding.

Lyd: Min elev har oftere brug for, at jeg gentager ordene i øvefasen. Jeg er jævnligt ude for, at min elev ikke har hørt første del af ordet. Jeg regner med, at det er pga. lag i lyden.

Pauseaktivitet: Onlineformatet kræver, at man tænker lidt kreativt ifht pauseaktivteten. Vi har fundet ud af at gennemføre et kortspil online, på den måde, at vi har hver vores sæt spillekort og så viser hinanden kortene via kameraet. Det virker fint. 

Brug af slideshow: Jeg har hele brugt et slideshow i min undervisning - det bruger jeg også i onlineundervisningen. Jeg har indtryk af, at det hjælper min elev at kunne se ordene på skrift - og det gør det lettere at følge med i, hvor vi er nået til. 

Hvad vil de ha'?

Hvad er det egentlig de vil ha', lærerne, pædagogerne og forældrene? Vil de ha' det samme? Afhænger det mon af barnets vanskelighed, graden af vanskeligheder, barnets alder? Og hvor meget vil de ha' af det og hvor ofte?

Det er spørgsmål, jeg vil forsøge at finde svar på og samle her.

Det handler jo lidt om det der med konsultativ praksis. Dorthe Hansen har skrevet Phd om "Modernisering i logopædisk praksis" i 2010. Hendes projekt kan findes her: https://www.sdu.dk/-/media/files/forskning/phd/phd_hum/afhandlinger/2010/dorthe+hansen.pdf

Danmarks Lærerforening undersøgte i 2018 organiseringen af PPR-enheder og konkluderede, at der er stor forskel på betjeningen landet over: https://www.folkeskolen.dk/654083/store-forskelle-paa-ppr-landet-over-vaekker-bekymring-

Forskningsprojekt om samarbejdet mellem lærere og interne og eksterne ressourcepersoner omkring inklusion i skolen: https://www.nubu.dk/forskning/approaching-inclusion/

Indlægget er under løbende opdatering/udvikling. 

Vanskeligheder med udtale af L

 L-N-J vanskeligheder støder jeg rimelig ofte på, og de kan være ret sejlivede. Jeg havde på et tidspunkt en elev i indskolingen, som konsekvent udtalte L som J. Der var arbejdet ud fra Metafon-principper i børnehaven, så barnet var mester i at skelne L fra J. 

Jeg oplever, at børn af og til har lettere ved at udtale L i konsonantgrupper, så jeg afprøvede barnets udtale af L i alle konsonantgrupper og positioner (initialt, finalt og inde i ord). 

Barnet kunne godt placere tungen rigtig bag fortænderne  i overmunden, men ikke producere en god L-lyd.

Bogen "Udtalemangler" af Bo Ege, Bent Aage Larsen og Carl Anker Christiansen har mange gode ideer til, hvordan man kan guide barnet til at producere lydene. For min elev virkede det at række tungespidsen op mod næsen og herefter producere L med tungespidsen liggende på overlæben uden for munden. På den måde undgik vi, at barnets tunge smuttede ind i munden og lavede et J i stedet.

Barnets forældre observerede, at det var svært for barnet at lave en spids tunge. Barnets tunge blev ligesom for bred. Derfor afprøvede vi "tongue tip" sættet fra TalkTools https://talktools.com/products/tongue-tip-tools. Det er et redskab, som kort sagt går ud på, at barnet skal flytte en lille kugle fra undermunden til overmunden med tungespidsen og holde kuglen dér. Vi gennemgik ikke hierarkiet, som det beskrives i vejledningen. 

Jeg aftalte med forældrene og barnet, at de øvede sig hjemme i at 1. træne med redskabet, så barnet flyttede kuglen fra undermund til overmund 5 gange. De trænede en gang dagligt i forbindelse med tandbørstning. 2. At forældrene og barnet øvede sig i at producere L-lyden isoleret med tungespidsen liggende på overlæben uden for munden.

3 uger senere

Tre uger senere er stadig, at barnet fortsat forbedrer sin udtale af L. Forældrene har observeret, at barnet har lettest ved at sige L foran I og E, fx i "lide" og "le".