ReST som telepraksis?

Pga. covid-19 restriktioner har jeg været nødt til at gennemføre meget arbejde via Skype, heriblandt dyspraksiundervisning. Heldigvis er der evidens for, at ReST kan gennemføres som onlineundervisning. Thomas, McCabe, Ballard og Lincoln har i 2016 undersøgt effekten af ReST gennemført som "telehealth". De har afprøvet undervisningen på fem børn i alderen 5-11 år, som alle forbedrede deres produktion. Abstract kan findes her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27161038/

Mine erfaringer med onlineundervisningen:

Mundaflæsning: Jeg har indtryk af, at det påvirker min elevs udbytte, at det er sværere at mundaflæse over en skype-forbindelse, som til tider hakker. Til gengæld er det lettere for mig at observere min elevs mundbevægelser og holde øje med fx sliding i kæbeled og vanskeligheder med læberunding. 

Bedre feedback? Som en sidegevinst til at onlineformatet giver bedre "ro" til at få set min elevs mundbevægelser ordentligt, bliver min feedback også mere præcis og forhåbentlig brugbar. Jeg får fx sagt ting som "husk at holde kæben i midten", "læberne skal være mere runde" og tilsvarende - jeg kan se og høre, at det hjælper min elev ifht. hans oralmotoriske vanskeligheder, hvor jeg stadig ser lejlighedsvis glidning i kæbeled ved stor åbningsgrad og vanskeligheder med læberunding.

Lyd: Min elev har oftere brug for, at jeg gentager ordene i øvefasen. Jeg er jævnligt ude for, at min elev ikke har hørt første del af ordet. Jeg regner med, at det er pga. lag i lyden.

Pauseaktivitet: Onlineformatet kræver, at man tænker lidt kreativt ifht pauseaktivteten. Vi har fundet ud af at gennemføre et kortspil online, på den måde, at vi har hver vores sæt spillekort og så viser hinanden kortene via kameraet. Det virker fint. 

Brug af slideshow: Jeg har hele brugt et slideshow i min undervisning - det bruger jeg også i onlineundervisningen. Jeg har indtryk af, at det hjælper min elev at kunne se ordene på skrift - og det gør det lettere at følge med i, hvor vi er nået til.