Erfaring med metoden Rapid Syllable Transition Treatment (ReST)

I dette indlæg vil jeg dele mine erfaringer med behandlingsmetoden ReST til børn/unge med verbal dyspraksi. ReST står for Rapid Syllable Transition Treatment.

Jeg gennemgår ikke metoden i indlægget, men nævner blot forskellige af elementerne. Man kan læse mere om metoden på ReSTs hjemmeside her: https://rest.sydney.edu.au/

Jeg er ikke den store ReST-ekspert og har heller ikke gennemført forløbet helt efter manualen. Men måske kan mine erfaringer alligevel komme andre til gode 😊

Case

Dette indlæg tager udgangspunkt i et forløb, jeg har haft med et barn på 7 år med verbal dyspraksi. Barnet udelader mange konsonanter i spontantale og talen er desuden inkonsistent. Barnets prosodi er god, og han kan udtale alle konsonantlyde, bortset fra l og klynger, samt alle vokallyde. Jeg havde to ugentlige sessioner med ham - og han havde brug for en pause fra hjemmearbejde.
ReST kan netop gennemføres med to ugentlige sessioner i 6 uger - og uden hjemmearbejde, så det var en oplagt metode.

Udvælgelse af lyde

I første ReST-blok valgte jeg 3-stavelses non-ord med lydene s b d k.
Lydene, jeg valgte, opfylder ikke kriterierne i manual - der skulle have været en stemt lyd (m n ŋ l v ð). n indgår i mine ord, men kun finalt. g indgår faktisk også medialt i et par ord😕
Mht. vokaler har jeg brugt for mange. Ifølge manualen skal man bruge tre lange vokaler samt en neutralvokal/schwavokal.

Konstruktion af ord

Det var ikke helt let for mig at konstruere nonordene. Eksemplerne i manualen er jo på engelsk og mine non-ord skulle jo gerne minde om noget, man kunne sige på dansk. Det hjalp mig at sige ordene højt for mig selv for at sikre, at de lyder "naturligt".

Mine 20 nonord
Ordene udtales med tryk på den fede stavelse. Ordene nedenfor er ikke lydskrevet - jeg har bare brugt ǝ for at lette udtalen af dem for mig selv, fordi det naturligvis er vigtigt, at man selv får udtalt ordene ens fra gang til gang.

Bardǝsǝn
Kisǝdin
Sarbǝdǝn
Karsibǝ
Bedasǝ
Darseber
Sarbeker
Bidesǝ
Sarbǝdǝ
Dibǝsin
Dikesan
Kardǝsin
Darbǝsin
Diseber
Dorsǝbǝn
Sebakker
Bardesǝ
Sarbǝkan
Dåsǝbin
Karbǝsǝ

Feedback

En del af ReST er måden, logopæden giver feedback på - og her er der plads til forbedring i min logopædiske praksis. Jeg er slem til at give ukonkret feedback som "godt gået" eller "den var der ikke helt, prøv igen". Jeg arbejder på, at min feedback bliver mere konkret og brugbar for barnet a la "godt gået, dér fik du tungen sat bag fortænderne i undermunden" eller "jeg hørte "dut" - hvilken lyd skal vi have foran i ssss ut?"

Ideen er, at barnet øver sig i selv at vurdere sine egne produktioner og finde frem til, hvordan det kan ændres til det rigtige. 

Feedback-delen var en udfordring for mig - især i øvedelen af ReST, hvor man ikke giver vejledning, men kun feedback på om det var en korrekt eller en ikke-korrekt produktion. Det er ikke så sjovt at sige til barnet for 10. gang i træk, at det ikke var rigtigt men uden at støtte yderligere.

Når det så er sagt oplevede jeg, at det faktisk rykkede og at barnet blev bedre til at vurdere sine egne produktioner og af og til rettede sig selv spontant. 

Fremgangsmåde

Træningsfase:

Jeg havde skrevet mine nonord på ordkort - et ord pr. kort. Før hver session udvalgte jeg, hvilke ord vi skulle øve på i træningsfasen (de første 10 min. af hver session). Jeg valgte ordene ud fra, hvilke ord, der havde været svære sidste gang. Vi nåede at træne ca. 5 ord pr. gang. Jeg brugte stopur til at tage tid på træningsfasen, som barnet synes var det kedeligste. Stopuret hjalp til at holde motivationen. 

I træningsfasen gennemgik vi også altid de tre begreber "sounds" (lyde), "beats" (tryk), "smoothness" (glathed). Jeg visualiserede dem med disse billeder:

Jeg visualiserede begreberne med disse billeder.

Især "tryk" var ikke superlet at forklare...Men jeg oplevede det som meget relevant at arbejde med. Det var ofte, det gik galt med enten glathed eller tryk eller begge dele, når det lykkedes barnet at få alle lydene med.
I træningsfasen trænede vi også ordene med forskellig intonation, fx hviske, lyde vred, bange osv.

Øvefasen

Til øvefasen havde jeg sat ordene ind i et slideshow som anbefalet på ReSTs hjemmeside. Jeg oplevede, at det var en fordel at have ordene på computeren. Barnet fik lov at trykke næste ord frem på computeren - det var også lidt motiverende. 

Jeg havde sat ordene ind i slideshowet fem gange (én gang til hver øveblok) i den rækkefølge, de var på mit registreringsark til øvefasen.

Et udsnit af øvearket. Jeg har brugt det øveark, som ligger på ReSTs hjemmeside og bare indsat mine egne ord.

Pauserne

I øvefasen er der indlagt pause på 2 min. efter hver øveblok - her brugte jeg også stopur. Og hvad kan man så nå at lave i sådan en kort pause? Jeg havde forskellige aktiviteter at vælge imellem. 

Kryds og bolle - enkelt og hurtigt at gennemføre. 

Fire på stribe: https://www.hyggeonkel.dk/produkt/4-paa-stribe

Fiskespil https://legeakademiet.dk/fiskespil-1026-38018922.html?gclid=CjwKCAiAx_DwBRAfEiwA3vwZYpfH3TI9hUqfqPrnLzVRPodk4wOIjbsmdbAJcOrWRUGshFl4oaUyKhoCoiEQAvD_BwE

Jeg kunne godt have tænkt mig nogle aktiviteter uden konkurrence-element - fx brætspil, hvor man samarbejder fremfor konkurrerer.
Lidt ipad-spil kunne også have været en mulighed.

Resultat

Det lykkedes mig ikke at gennemføre alle 12 gange på 6 uger. Jeg gennemførte 10 gange fordelt på 8 uger. Det lykkedes mig heller ikke at gennemføre hele øvefasen hver gang.

Jeg brugte "treatment data graph"-skemaet på ReSTs hjemmeside til at registrere resultaterne fra gang til gang (https://rest.sydney.edu.au/resources/). Her noterer man, hvor mange % af øveordene der blev sagt korrekt, for hver session.

Grafen viser % korrekte øveord for hver ReST-session i forløbet.

Som det fremgår af grafen blev barnet bedre til at udtale nonordene.
Jeg oplevede også, at barnet blev bedre til at korrigere sin egen udtale - både af nonord og i spontantale. Ikke at det skete ofte, men det skete dog stadig.

Jeg lavede ikke en egentlig før- og eftertest. Det ville jeg nok gøre en anden gang. Man kunne have bedt barnet sige 10 rigtige trestavelsesord og 10 ikke-trænede nonord før og efter forløbet.

Erfaringer

ReST var forberedelses-let. Når først nonordene og materialer var lavet, så skulle jeg bare udvælge ord til træningsblokken og så var det det. Skønt med en pause fra laminering!

Den stramme struktur passede mig og barnet fint. Jeg havde indtryk af, at det gav barnet ro, at han vidste, hvad vi skulle lave fra gang til gang. Han synes selve træningen og øvefasen var ret kedeligt, men det gik pga. de mange små legepauser, hvor der ikke var fokus på tale.

Jeg synes, det var rimelig let at komme igang med. Manualen er ret konkret, og der er en del eksempler på nonord og desuden video af, hvordan en session kan se ud på ReSTs hjemmeside. Så selvom det skal omsættes til dansk - og jeg har begået et par brølere ifht. til at konstruere nonord, så var det stadig rimelig let at gå til.

Feedback-delen var en udfordring for mig. Det havde nok været en fordel, hvis jeg havde optaget mig selv på video og kigget på, hvordan jeg kunne forbedre det. Især i øveblokkene var det svært, og jeg kom vist til at give lidt for meget vejledning 😕

Opdatering på ReST-forløb - 10-11-20

Min elev har nu været igennem ca. 5 ReST-forløb i løbet af 1½ år. Der er sket markant forbedring. Min elev har langt flere konsonantlyde med i sin spontantale og er også begyndt at rette sig selv spontant. 

Vi er nået dertil, hvor det nok snart giver mening enten at indføre konsonantgrupper i non-ordene eller indsætte nonord i sætninger.