Hanen har lavet et fint lille online-kursus med ideer til, hvordan man kan skelne småbørn med "suspected motor speech disorders" fra sene talere. Jeg tager ofte udgangspunkt i ideerne fra dette, når jeg vejleder forældre, pædagoger og dagplejere ifht. sene talere og indlægget her tager også udgangspunkt i kurset. Man kan finde kurset her: http://www.hanen.org/Professional-Development/Online-Training/FSDI.aspx (Hanen sætter jævnligt deres online-kurser på udsalg).
 |
| Læg din telefon og kig på mig, mor! Min søn Theodor, 5 mdr. |
Hvornår er man sen taler?
Som tommelfingerregel begynder børn at sige ord, når de er 1 år gamle (fx "mer'"). Når de er 2 år, begynder de at sætte ord sammen, fx "mer' mad", "mer' hoppe").Ifølge Hanens kursus er man en sen taler hvis man
- er under 30 mdr. gammel
- har alderssvarende sprogforståelse
- der ikke er andre signifikante bekymringer (fx høretab, kognitiv forsinkelse, fysisk handicap og tilsvarende, der kan forklare, at barnet har brug for mere tid til at udvikle bestemte færdigheder).
18-20 mdr: Barnet bruger under 24 ord
21-24 mdr: Barnet bruger under 40 ord
24-30 mdr: Barnet bruger under 100 ord og/eller ingen toordssammensætninger
- Antallet af ord ud fra MCDI studier, 15.
percentil. Disse tal gælder for engelsktalende børn. Forskning tyder på, at dansk er et svært sprog at lære, så det er muligt, at man kan forvente færre ord fra danske børn. Man kan læse mere om tilegnelsen af dansk her: https://www.lingoblog.dk/goer-vores-sjuskede-udtale-det-svaert-for-boern-at-laere-dansk/)
Grafen viser udviklingen i produktivt ordforråd hos dansktalende småbørn mellem 16 og 32 mdr. Grafen stammer fra "Sprogets milepæle" af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh (2014) og er baseret på forskning af Bleses et. al fra 2007.
Til at vurdere barnets produktive ordforråd kan man anvende CDI-Sprogvurdering udarbejdet af Dorthe Bleses et al. Den er beregnet til danske børn i alderen 18-34 mdr., og består af et spørgeskema, som udfyldes af barnets pædagog eller dagplejer. Den kan findes her.
Hvordan kan man støtte en sen taler?
Få barnets hørelse tjekket!
Hvis der er bekymring om et barns sproglige udvikling, er det en god ide at få dets hørelse tjekket, også selvom det umiddelbart virker som om, det kan høre (fx følger kollektive beskeder i vuggestuen). Små børn kan være mestre i at aflæse, hvad de andre gør og gøre det samme, selvom de måske ikke har hørt/forstået beskeden.
Samarbejde mellem hjem og dagtilbud
Da de fleste børn i 2-2½ års alderen tilbringer en del timer i dagtilbud, er det en god ide, at hjem og dagtilbud arbejder med de samme mål for barnets sprog.
Sætte et realistisk mål
Hvis der er bekymring om et barns sproglige udvikling, er det en god ide at få dets hørelse tjekket, også selvom det umiddelbart virker som om, det kan høre (fx følger kollektive beskeder i vuggestuen). Små børn kan være mestre i at aflæse, hvad de andre gør og gøre det samme, selvom de måske ikke har hørt/forstået beskeden.
Samarbejde mellem hjem og dagtilbud
Da de fleste børn i 2-2½ års alderen tilbringer en del timer i dagtilbud, er det en god ide, at hjem og dagtilbud arbejder med de samme mål for barnets sprog.
Sætte et realistisk mål
Målet for barnets kommunikation skal være baseret på, hvad barnet kan lige nu (og altså ikke hvor gammelt det er). Målet siger noget om, hvad man kan forvente af barnet i samtalen.
- Kommunikere med lyd: Til stille børn. Målet er, at barnet siger lyde/pludrer, når det er dets tur til at sige noget i samtalen.
- Imitation: Barnet efterligner enkeltord, som den voksne siger.
- Enkeltord: Barnet bruger selv enkeltord i samtalen.
- Ordkombinationer: Barnet sætter to ord sammen, fx "mere mælk".
Skabe et trygt sprogmiljø
- Være i øjenhøjde med barnet. Øjenkontakt.
- Give tid - vent og lyt. Små børn har brug for god tid til at tage deres tur i samtalen.
- Give barnet plads i samtalen. Voksne kan have en tendens til at overtage samtalen og sige rigtig mange ord, hvis de er sammen med et barn, der ikke siger så meget.
- Være en god rollemodel for barnet at efterligne. Hvis barnet selv siger få enkeltord, kan man prøve at matche barnets sætningslængde, og fx af og til bruge toordskombinationer. Det vil gøre det lettere for barnet at efterligne det, den voksne siger. Hvis barnet siger "mer' ", kan man sige "mer' mad, du vil gerne have mere mad, mere mad". Og så er det barnets tur til at sige/gøre noget igen. Se evt. Laura Grams fine illustration med ideer til tidlig sætningsopbygning her.
- Tænke over, hvordan man selv taler som voksen. Små børn reagerer positivt på en stemme, der er varieret og interessant at høre på. Jeg oplever en del, der har succes med at tale lidt mere "som en ipad". Jeg støder jævnligt ind i børn, der kan benævne alle farverne på engelsk, men kun en enkelt eller to på dansk...Den måde speakeren i amerikanske apps taler på, lader til at hjælpe børn med at lære ord. Den øgede brug af sprogmelodi kan også gøre ens udtale mindre mumlende og måske også lidt langsommere.
 |
| Ansigt til ansigt - barnet kan se, hvordan du former munden for at lave sproglydene. |
Hjælpe barnet med at tilegne sig ord
- Vælg 10 fokusord, heraf mindst 4 verber.
- Ordene skal gentages mange gange hver dag. Mindst 5 gange i løbet af en aktivitet. Man kan fx vælge et ord til puslebordet, et ord til når man spiser, et ord man bruger når man leger en bestemt leg, et ord i garderoben og et ord man bruger når man lægger vasketøj sammen sammen med barnet.
- Pres ikke barnet til at sige ordene ("kan du sige..."), men giv det mange muligheder for at gøre det.
- Understøt ordene med gestik. Man kan fx bruge Tegn til Tale...eller bare tegn, der virker naturlige. Hvis ordet er "spise", kan man fx holde hånden op til munden som om man spiser. En af fordelene ved brug af tegn er, at det nedsætter tempoet i samtalen, så barnet lettere kan nå at opfatte ordene.
- Vælge ord der indeholder lyde, som man har hørt barnet sige - eller som ville være gode for barnet at lære. Hvis barnet fx endnu ikke bruger læbelyde, kan man vælge ord med m b p.
- Ordene skal være motiverende for barnet at anvende i dagligdagen - noget det kan bruge for at kommunikere, hvad det vil og hvad der interesserer det.
For ideer til fokusord henviser jeg gerne til "To skal der til" af Jan Pepper & Elaine Weitzman. Der er gode eksempler på s. 105-106.
Hvor længe?
Jeg anbefaler ofte, at man arbejder med fokusordene hjemme og i dagtilbuddet i 1½-2 mdr., og at man derefter evaluerer, om det har haft en effekt. Selvfølgelig skal man også løbende have en dialog om, hvordan det går. Men som med så meget andet tager udvikling tid, så man kan ikke regne med, at barnet siger alle 10 ord den første uge. Omvendt skal man heller ikke se tiden an alt for længe.
Hvis det går fremad, barnet tilegner sig ord og bliver lettere at forstå - så var det nok en sen taler. Hvis fremskridtene trods en fornuftig indsats stadig er meget små, giver det sikkert mening at prøve noget andet.
Henvisninger
To skal der Til - sprog og tale af Jan Pepper & Elaine Weitzman (2007)
Sprogets milepæle af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh (2014)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar